I de seneste år har interessen for den gamle Juno seng været stærkt stigende, i aviser og blade har efterspørgslen været stor, og på mange møbelauktioner falder hammeren for et pænt eksemplar ofte omkring 6000 kr.

Bilag 1
Bilag 2	Bilag 3	Bilag 4

Sengen indgår i stadig flere af ugebladenes boligreportager (Se bilag 1-4), hvor den i mange typer boligindretning går fint i spænd med både nyt og gammelt. Med sine kønne tidløse linier og sit fine håndværk, er sengen efterhånden blevet en klassiker med så stor succes, at andre er begyndt at kopiere den.

Den originale Juno seng blev i årene 1942-43 tegnet af arkitekt Viggo Einfeldt.

Vi, som er hans efterkommere, har længe haft lyst til at fortælle sengens historie, vi håber og tror, den kan interessere andre end blot den nærmeste familie.

Klassiske møbler har jo mange menneskers interesse, vi kender en masse til alle de danske møbler og de, som har skabt dem, men Juno sengens baggrund er kun kendt af en snæver kreds, derfor denne hjemmeside.

Viggo Einfeldt var ikke møbelarkitekt, men bygningsarkitekt med egen tegnestue, en driftig forretning, som trivedes fint, lige indtil den tyske besættelse af Danmark satte det meste byggeri i stå.

Efter besættelsen blev det næsten umuligt at skaffe byggematerialer, den smule som var til rådighed, blev brugt af tyskerne selv, og ville man ikke være med i det tyske byggeri, måtte man nødvendigvis tænke i nye baner, hvis forretningen skulle overleve.

At det netop blev tanken om en ny barneseng som opstod, skyldtes en tragisk hændelse, hvor et lille barn fik hovedet i klemme, og blev kvalt mellem tremmerne i sin bambusseng.

Dengang var der, som i dag, mange typer barnesenge på markedet, men ingen havde hidtil gjort sig særlige tanker omkring barnets sikkerhed, at konstruere et nyt og sikkert kvalitetsprodukt blev derfor en ny og spændende opgave at gå i lag med.

Ideen var en udtræksseng, i en konstruktion og udformning, som kunne følge barnet fra de første uger til de tidlige teenageår, hvor den (fuldt udtrukket og uden sidegitre) kunne fungere som sofa på teenageværelset.

At sengen findes i to udgaver, Juno 1 (Eksempel A, B, C og D) og Juno 2, (Eksempel A og B), er sikkert ukendt for de fleste.

De to modeller ligner hinanden meget, formerne er bløde og runde, og på begge modeller sidder rundstokkende i gitre og gavle så tæt, at ingen hoveder kan komme i klemme, men dog ikke tættere, end at barnets fornemmelse af kontakt og udsyn er bevaret.

Juno 1, med ekstraudstyr i form af hele to sæt sidegitre og med en ekstra medfølgende fast bund til kravlegårdsfunktion og lange rundstokke i gavlen, blev desværre kun fremstillet i ganske få år. Sengen viste sig nemlig hurtigt for dyr både i snedker- og malerarbejdet, hvilket var synd, for netop dette ekstraudstyr gav sengen mange gode funktioner.

De to sæt sidegitre havde hver sin funktion.

Det ene sæt var kort og lavt, til brug i den tidligste tid, hvor barnet endnu ikke kunne rejse sig og derved falde ud ad sengen, samtidigt betød det lave gitter, at det var langt nemmere at pusle om barnet. Det andet sæt var højt, og beregnet til det noget ældre og mere mobile barn, som nu krævede yderligere beskyttelse.

Med Juno 1 fulgte også den omtalte ekstra faste bund, som nemt kunne anbringes oven på madrassen i sengen, og ”forvandle” denne til kravlegård, en seng fuld af muligheder, men desværre for dyr at fremstille.

Juno 2 blev næste skud på stammen, det er den mest kendte af de to, den med de korte rundstokke i gavlen og den, som mange kender under navnet ”Lille Per sengen”.

Denne model var billigere at fremstille, og blev ikke leveret med ekstraudstyr, for dog at råde lidt bod på dette, forklarer den gamle brochure i ord og tegning, hvordan man, som det første værn, kan sætte gitrene indenfor i sengen, helt ned på bunden for på denne måde at skabe et lavere gitter.

Begge modeller blev i øvrigt leveret med de originale JUNO MADRASSER, en todelt madras og et ekstra madrasstykke, klar til brug, når sengen skulle ”vokse med barnet”.

Begge senge var nøje gennemtænkte kvalitetsprodukter.

Formerne var runde og børnevenlige, og sengene var pæne i deres kønne pastelfarver, hvid, creme, lyseblå, lyserød, lysegul og lysegrøn.

De nævnte farver var standart, men særlige ønsker kunne imødekommes, hvis den ønskede farve ellers klædte sengen.

Det var et flot syn, når de nymalede senge i de fine farver stod opstillede til hærdning, inden de blev pakket og afhentet af vognmanden, og kørt videre til Illum, Magasin, Daells Varehus, Crome & Goldsmith og mange andre kunder over hele landet.

Det var arkitektens trettenårige datter, som fik lov til at navngive den nye seng. Hun lod sig inspirere af Salmonsens Leksikon og gudinden Juno ”, den guddommelige beskytter af kvindens liv som hustru og moder” (Salmonsens Leksikon bind 13, side 251), og Juno var et godt navn for den nye seng.

Under mottoet ”SENGEN, DER VOKSER MED BARNET” gik salget af Juno sengen strygende, det var faktisk svært at følge med efterspørgslen, dog mest på grund af den evige mangel på materialer.

Det var stadig svært at skaffe både maling og træ, men på trods af dette blev produktionen alligevel snart så stor, at Viggo Einfeldt måtte flytte ”Sengefabrikken Standard” fra Holbergsgade 20 i København til større lokaler på Ny Vestergårdsvej i Lille Værløse.

Der findes desværre ingen gamle tegninger af de to senge, ligesom de gamle regnskabsbøger også er væk, kun ganske få hurtige skitser og løseligt nedskrevne kalkulationer (Eksempel A, B, C og D) har overlevet, men disse få løsrevne sider kan måske give et lille tip om de udgifter, der var forbundet med fremstillingen og om den senere salgspris.

I 1955 døde Viggo Einfeldt, ganske uventet midt i en arbejdsdag, 55 år gammel.

Viggo Einfeldt døde, men de gamle senge lever stadig, og de lever godt, stilen er tidløs, og passer fint i tidens interiør. I dag skal nye børnesenge godkendes af myndighederne, om Juno sengen kunne opnå en sådan godkendelse, skal jeg ikke kunne sige, jeg ved bare, at Viggo Einfeldt var blandt de første, som interesserede sig for barnets sikkerhed, han lavede et godt produkt, og jeg har aldrig hørt om nogen ulykkelig hændelse med en Juno seng.

Nu har sengen flere år på bagen end arkitekten selv fik, tiden vil vise, hvor mange flere den får, men jeg spår den endnu mange, for godt og gennemtænkt design holder længe.